Velkommen til Sivebæk-Akupunktur. Mit navn er Jeanette Sivebæk Mikkelsen, jeg er 45 år og bosat med min familie i Skanderborg.
Jeg er uddannet i 2014 som akupunktør fra AkupunkturAkademiet i Aarhus, der tilbyder en af danmarks mest professionelle og længste uddannelser. Ud over at være godt uddannet inden for kinesisk medicin, så har jeg mange års erfaring som behandler.
Tidligere arbejdede jeg i en stor klinik uden for Skive. Men nu har jeg vendt næsen hjemad, for selvstændigheden og Østjylland kaldte på mig. Derfor kan jeg nu tilbyde at hjælpe dig i min klinik, som du finder i Stilling i Skanderborg. Jeg er nem at nå frem til fra alle egne af øst- og midtjylland da motorvejsafkørslen, Skanderborg N (51), kun ligger i kort afstand fra klinikken. Nemmere bliver det ikke.
Ud over at være akupunktør så er jeg også uddannet i andre kinesiske behandlingsformer som f.eks. akupressur, Gua Sha og cupping. Jeg efteruddanner mig løbende i nye behandlingsteknikker og andre emner, der kan dygtiggøre mig, så jeg kan tilbyde mine klienter den nyeste og mest effektive behandling.
Jeg har altid beskæftiget mig med kroppen og sundhed, og har derfor en stor viden om både den vestlige og den kinesiske måde at opfatte kroppen og sygdomme på. Jeg har bl.a. læst anatomi på Aarhus Universitet. Herudover har jeg diplomuddannelser i både fysiologi og sygdomslære.
En ting kan jeg i hvert fald garantere - hos mig er du i dygtige hænder!
Sivebæk-Akupunktur
v. Jeanette Sivebæk Mikkelsen
Stilling Landevej 36, 8660 Skanderborg
Tlf. 25 21 75 92
mail@sivebaek-akupunktur.dk
CVR nr. 38822306