• Stressbehandling

  • Der er stadig en almindelig opfattelse, at stress kun er psykisk betinget, og folk der får stress er mentalt svagelige. Det er noget værre vrøvl! Det er nemlig yderst kompetente mennesker, der går ned med stress.

    Vi lider alle af stress fra tid til anden, og det er der intet farligt i. Tværtimod så er kroppen designet til at forhøje vores stresshormoner i de perioder, hvor der er brug for, at vi kan yde en ekstra indsats på jobbet eller i hverdagen. Men som meget andet her i livet er det et spørgsmål om balance, og hvis vi i en periode har haft travlt og forbrugt kroppens batteri af ekstra ressourcer. Ja, så har vi brug for en efterfølgende periode, hvor kroppen får hvile og kan lade batteriet op igen.

    Det farlige ved stress er, når de stressfyldte perioder strækker sig over for lang tid, og vi ignorerer det faktum, at kroppen har brug for at restituere. Konsekvensen er, at vi bliver syge eller endnu værre.. at kroppen til sidst brænder sammen og kollapser. Stresshormoner kan nemlig på lang sigt have en uheldig påvirkning på vores hjerne og derved også nervesystem, immunforsvar, hormonsystem mm. Resultatet af dette er, at vi f.eks. kan opleve symptomer som hovedpine, hukommelsesbesvær, hjerteproblemer, søvnmangel, humørsvingninger, angst/depression, smerter i led/muskler, træthed, gentagne infektionssygdomme.. for blot at nævne et par af de mest gængse symptomer. Disse symptomer kalder jeg for kroppens advarselssignaler, for det er kroppens måde at fortælle os at noget er galt. Desværre ignorer de fleste af os disse advarselssignaler i troen på, at det nok skal gå - eller også er det svært for os at gennemskue, hvilke ændringer der skal til, for at ændre på de faktorer, der stresser os.

    Det er vigtigt at nævne, at der er mange forskellige årsager til at folk bliver syge af stress - både fysiske og mentale. Ofte er det flere faktorer på én gang, der er med til at "vælte læsset". Man kan have for travlt på jobbet og i hverdagen og derved presse kroppen alt for meget. En skilsmisse, økonomiske problemer, sygdom i familien og manglende selvværd kan også slide på kroppen, og ikke mindst kræve mere af os end vi som menneske på langt sigt kan kapere.

    Men der er hjælp at hente, og det tør jeg sige med sikker stemme, idet stress er en af de sygdomme jeg behandler mest i klinikken - og oven i købet har stor succes med at behandle. Så hvorfor ikke få gjort noget ved det?

    Har din stress taget overhånd? Oplever du flere symptomer på stress? Er du sygemeldt med stress? Ring til mig på tlf. 25 21 75 92 allerede i dag og få hjælp.